Brian Hastings lover stort comeback

Den amerikanske pokerspiller Brian Hastings har om nogen formået at få slået sit navn fast i pokerverden med syv tommer søm. Amerikaneren stod i 2009 for den måske største præstation i online poker nogensinde da han vandt mere end $4.000.000 fra Isildur1 i blot en enkelt session hos Full Tilt Poker , hvor Hastings mest af alt virkede uovervindelige, og det var også en yderst glad amerikaner der snakkede ud om det store møde med den ukendte svensker.

Meget stille omkring Hastings

Siden det store slag på Full Tilt Poker har der dog været yderst stille omkring Brian Hastings, og flere har spekuleret i hvorvidt at amerikaneren var helt stoppet med at spille poker, men heldigvis kan Brian Hastings nu fortælle at han langt fra er færdig som pokerspiller, og vi skulle kunne forvente et comeback fra hans side inden for et par uger. Studierne har nemlig taget al Hastings tid, men da han vil være færdig med sin uddannelse om et par uger har han lovet at være tilbage i de store spil.

Det skal blive yderst spændende at se om Brian Hastings kan finde tilbage i den form som han udviste i 2009, og hvis det er tilfældet kan de store spillere hos både Full Tilt Poker og PokerStars godt forberede sig på at få en øretæve eller to, for Brian Hastings havde sit ultimativt bedste år i 2009, og mon ikke amerikaneren er sulten efter at lave flere store resultater nu.

Brian Hastings udtaler blandt andet følgende

”Efter min ‘graduation’ på lørdag, vil jeg igen være professionel pokerspiller på fuld tid (og CardRunners-instruktør).” Hastings uddyber sit statement med følgende udtalelse

”Jeg er ikke sikker på, hvor meget jeg kommer til at rejse rundt, men helt sikkert mere end på det seneste. Og online kommer jeg helt afgjort til at spille meget mere end jeg har gjort.”

Således vil Brian Hastings efter alt at dømme altså være en ny trussel mod de højeste spil online hvor han har været symbol for stor succes i de sidste par år.