Lus igen igen

Igen igen- mine børn kom hjem fra skole med en seddel fra skolen. Der var fundet lus i klassen og det er igen tid til at finde en lusekam frem og kæmme hår i to uger.

Uvist hvor smitten kommer fra

Nu kan jeg jo ikke frasige mig at der er mine egne børn som har smittet klassen idet at en smittekilde med lus kan være hvem som helst. Det kræver en indsats fra alle omkring børnene i en klasse for at komme dette uvæsen til livs som rammer næsten halvdelen af alle danske bør under 11 år hver eneste år. Der findes ikke mange metoder til at få stoppe luseepidemier og kammen er stadig det bedste våben i kampen mod de små kryb.

For at få udryddet lus skal man kæmme børnenes hår grundigt hver anden dag i ca. 2 uger. Det er besværligt men virker bedre end shampoo produkter som en del lus er resistente overfor alligevel. Efter at lusene er fjernet bør man sørge for at kæmme hver uge for at være præventiv i forsøget på at holde lus væk fra ens bør og deres omgivelser.

Værd at tage emnet op

Det er værd at tage emnet lus op på et forældremøde og sørge for at alle forældre er i samme båd når der kommer besked hjem fra skolen. Det hjælper ganske enkelt ikke hvis det kun er et fåtal af forældre som gør en indsats og det kan være nødvendigt at hjælpe forældre som ikke er specielt ressourcestærke med at få fikset deres børn.

God vind i kampen mod lus. Jeg håber jeg vinder min egen kamp denne gang.