MortenVM på vej mod nyt stort resultat

Til trods for at de største profiler kun vil spille med i de dyreste turneringer, har en enkelt dansker stået for flere imponerende resultater året igennem i de lidt mindre turneringer rundt omkring i Europa. Spilleren er nemlig den unge danske spiller ved navn Morten ’MortenVM’ Varbæk Mortensen, og nu sigter den unge talentfulde spiller mod endnu et stort resultat da han er klar til finalebordet ved Christmas Poker Week 2010 på Casino Cosmopol i Goteborg.

75 spillere fandt vej til eventen

Til trods for de travle helligdage fandt 75 spillere vej til turneringen der ender med at give vinderen en klækkelig forsinket julegave på hele 520.000 svenske kroner. Morten skal dog lige kæmpe sig forbi 8 spillere før titlen er en realitet, men med de flotte takter som danskeren har vist gennem hele året virker det dog som en overkommelig opgave.

Turneringen har ifølge Morten VM været præget af masser af unge dygtige svenskere som har spillet friskt til, men heldigvis har Morten bevaret fokus og for det meste truffet de korrekte beslutninger, og således går han ind til finalebordet med en flot stack på 206.800 chips der svarer til en foreløbig 4. plads ved finalebordet.

Morten Varbæk Mortensen er den eneste dansker der har fundet vej til finalebordet, og det vides endnu ikke om flere danskere valgte at deltage i den store turnering, men hvis der var et par danskere med er de i hvert fald fortid nu.

Chipcounts ser ud som følger

Sæde 1: Oscar Kroon 141.600

Sæde 2: Mohammed Kowssarie 200.500

Sæde 3: Pontus Almsenius 444.500

Sæde 4: Mats Nylander 132.500

Sæde 5: Dag Hjornerud 84.100

Sæde 6: Henrik Karlsson 106.400

Sæde 7: Simon Persson 283.200

Sæde 8: Jesper Persson 352.800

Sæde 9: Morten Mortensen 206.800

Præmierne er heller ikke til at kue af, og de ser således ud

1. 520.000 SEK
2. 260.000 SEK
3. 156.000 SEK
4. 117.000 SEK
5. 91.000 SEK
6. 65.000 SEK
7. 52.000 SEK
8. 39.000 SEK