Riverclub snart klar til finalen

I den forløbne uge har 250 håbefulde pokerspillere kæmpet en lang kamp om at blive blandt de sidste finalister når finalebordet ved Riverclub Sjællandsmesterskaberne løber af stablen på søndag hvor vinderen af turneringen skal kåres, og med hele 250 deltagere kan vinderen se frem til en klækkelig gevinst på 18.150 danske kroner. Riverclub har gennem hele året været rammerne for årets mest succesfulde danske turneringer hvis man ser bort fra de store casinoer. Klubben har nemlig haft held med at få tilladelse til at udbyde større turneringer end den nye lovgivning for klubberne tillader.

Alle billetter revet væk

Alle de 250 billetter til den store turnering blev revet væk og dermed beviser Riverclub at de for alvor har forstand på hvad de danske pokerspillere gerne vil spille. Efter torsdagens spil resterer 37 spillere i turneringen der har et buy-in på 300 danske kroner. Alle de resterende spillere der får sig en plads ved finalebordet kan se frem til minimum 1.500 kroner i gevinst, mens vinderen som tidligere nævnt kan forlade det store finalebord 18.150 kroner rigere og kalde sig ny sjællandsmester i poker.

Præmieudbetalingerne ved finalebordet ser således ud

1. 18.150 kr.
2. 12.000 kr.
3. 7.600 kr.
4. 5.000 kr.
5. 3.500 kr.
6. 3.000 kr.
7. 2.500 kr.
8. 2.000 kr.
9. 1.500 kr.

Stillingen føres lige nu af den danske spiller Vang Houang Bui der med 23.120 chips har lagt sig helt i spidsen for det resterende felt, men han bliver åndet i nakken af Claus De Lasson samt Rasmus Nielsen som hver især har fået opbygget en stack på henholdsvis 21.505 og 20.640 chips.

Alt afgøres på søndag

Turneringen bliver afgjort på søndag hvor de sidste deltager på finalebordet vil være en realitet og så skal den nye sjællandsmester i poker altså kåres. Turneringen har været en sand succes indtil videre både med Riverclub og spillernes egne øjne.